tb_banner

Idégrundlag


Vores erfaring viser os, at medarbejdere og teams kan udvikles og forbedres, hvis blot de rigtige rammer skabes. Vi mener, at tiden, hvor læring foregik ved en monoton docering fra tavlen, er forbi og i dag afløst af en langt mere inspirerende, involverende og nuanceret form for læring - en nødvendig læringsform for at skabe udvikling.


Vi ved, at teambuilding samt medarbejder- og teamudvikling ikke er et projekt, men en fortløbende proces uden en reel slutdato.
Vi ved også, at medarbejder- og teamudvikling ikke har en fast opskrift, men at det i hvert enkelt tilfælde tager sit udgangspunkt i den enkelte medarbejders og det enkelte teams vilkår og forudsætninger.

Medarbejder- og teamudvikling bør altså efter vores overbevisning bestå af både en praktisk og teoretisk dimension for at skabe den fornødne udvikling og forankring.

Vi mener, at vi gennem vores målrettede fokus på kombinationen af det teoretiske og praktiske skiller os ud som en seriøs samarbejdspartner inden for vores virkefelt.

 

Hausersgade 34, 1. sal | DK-1128 København K | +45 70 22 27 60 | kontakt@teambuildinggroup.dk